C-Dur april 2019

Ali Aminali – vaskeægte perser og pæredansk

Af Keld Boserup

Det er ganske tankevækkende, at de mest veldefinerede advarsler mod politisk islam i de seneste år er kommet fra Aarhus.  Nærmere betegnet fra Den konservative Vælgerforenings (ÅKV’s) folketingskandidater.

To af dem.  

Fælles for de to kandidater er, at de begge har rødder i Mellemøsten.  Den ene er Naser Khader med en syrisk mor og en palæstinensisk far.  Den anden er Ali Aminali, som er iraner af herkomst.  ”Vaskeægte perser – og pæredansk,” som han selv udtrykker det.  Han er forholdsvis ny på banen.

Ikke én etnisk dansker i vælgerforeningen – eller udenfor – har været så klar i mælet som de to herrer, når det gælder afstandtagen til ikkevestlige borgeres gentagne krav om religiøse og kulturelle skånehensyn i den danske hverdag.  Som dermed ikke bliver særlig dansk.

Morten og Muhammed
”Hvorfor skal det være lettere at hedde Muhammed end Morten i Danmark?”, spørger Ali Aminali.

Han er 37 år, bor i Aarhus med sin kæreste og treårige søn, Alexander.  Nu stiller han op til både Folketinget og Europaparlamentet.

Han har god forstand på det, han taler om.  Som uddannet socialrådgiver har han blandt andet været beskæftigelseskoordinator i Helhedsplan Viby Syd – den meget omtalte ghettoplan – og Ali er urokkelig i sin overbevisning om, at ghettoerne skal brydes op.  De muslimske parallelsamfund skal fysisk opløses, hvis der skal findes en brugbar fælles livsform for ikkevestlige indvandrere og etniske danskere.

”Riv blokkene ned!” fastholder han.

”Når man siger fra over for islamistiske, symbolske manifestationer, så siger man også fra over for accepten af den stigende indflydelse af politisk islam i vores samfund,” siger han om blandt andet imamers opfordring til ikkevestlige borgere om at se bort fra demokratiske værdier og frihedsbegreber og sætte religiøse regler og normer i stedet.

”I visse kredse i Danmark og Europa bliver politisk islam romantiseret af en generation af unge, som ikke aner, hvad det vil sige at leve under et totalitært, islamisk regime.  Det er en holdning, der styrker mørkemændene, som dermed får større magt og indflydelse.”

Der skal ikke karry i alle retter
Som person giver Ali Aminali umiddelbart indtryk af at være en glad mand.  En positiv person.  Med det nye kapitel, han er ved at føje til dagbogen, får han brug for det.

Han kan glæde sig over en opvækst i fysisk sikkerhed og social tryghed i det smukke Nordsjælland.  Hans far, som kunne noget med pumper, kom i klemme med præstestyret hjemme i Teheran og måtte flygte over hals og hoved for at undgå at miste sidstnævnte.

Han endte i Danmark, og lille Ali – meget lille dengang! – og hans mor blev familiesammenført få år efter.

”Hellebækskolen.  Tennis.  Meget klassisk dansk.  Næsten for meget!  Avisdreng.  Føtex – hvor jeg lærte at binde slips!  Fodbold.  Studentereksamen fra Helsingør Gymnasium.  Gode år.”

”Jeg ’hang lidt ud’ med både røde og blå og dem midtimellem.  Men efterhånden fandt jeg ud af, hvor jeg hørte til.  Jagten på det multikulturelle frem for de værdier, som generationer har skabt, var ikke noget for mig.  Der skal ikke karry i alle retter!”

”Det opgør vil jeg tage.  Mit hovednummer er de socialkonservative ideer.  Kulturarven er dét, der giver fællesskabsfølelsen.  Identiteten.”

”Et af vore største problemer er den mellemøstlige indvandring.  Bortset fra de allerede nævnte vanskeligheder er der et uomgængeligt, kvantitativt problem med netop dén indvandring:  Klientgruppen bliver for stor i forhold til resten af befolkningen.  Det kæmper svenskerne allerede med.”

”De tre største politiske udfordringer lige nu er:  Sundhedssektoren, integrationen og miljøet.  I nævnte rækkefølge.”

Når man siger fra over for islamistiske, symbolske manifestationer, så siger man også fra over for accepten af den stigende indflydelse af politisk islam i vores samfund, mener Ali Aminali.

C-Dur april 2019

Folk skal vide, hvem hende dér Mona er!

Af Mona Juul – østjysk spidskandidat til folketingsvalget

Først og fremmest endnu en gang tusind tak for den varme modtagelse, jeg har fået i Århus Konservative Vælgerforening! 

Jeg bliver simpelthen så glad af den opbakning, I viser både mig og partiet hver eneste dag.  Det tror jeg helt sikkert kan blive en afgørende faktor ved det kommende folketingsvalg.  

Jeg flyver allerede nu rundt til en masse paneldebatter med kandidater fra de andre partier, holder politiske saloner og besøger virksomheder – ofte sammen med vores   spidskandidat  til Europa Parlamentet, Pernille Weiss.  Altsammen for at øve mig, blive klogere og ikke mindst for at blive mere kendt. 

For nok er jeg kendt i erhvervslivet, men i den brede befolkning er jeg jo desværre ikke ligeså kendt som mine forgængere i kredsen.  Men det har mit kampagnehold og jeg forsøgt at råde bod på de seneste uger.  Vi har nemlig også ført en massiv kampagne på både trykte og digitale medier, og responsen har været helt overvældende.  Når vi sidder og kigger på resultaterne af kampagnen, kan vi se, at vi når rigtig langt ud og får fat i rigtig mange (forhåbentlig!) potentielle vælgere med den strategi, vi har valgt at lægge. 

Rundt til postkasserne
Udover kampagnen på de sociale medier har vi også været i gang med nogle helt traditionelle uddelinger i postkasser rundt omkring i storkredsen.  Jeg har vredet armen om på venner og bekendte i Horsens og Skanderborg, og de er gået til opgaven med krum hals og har brug mange timer på at få mine budskaber ud i en masse villakvarterer.  Århus KU har også givet den gas indenfor kommunegrænsen, og vi håber rigtig meget, at vi kan få lagt nogle flere uddelinger i kalenderen, så endnu flere aarhusianere finder ud af, hvem hende dér Mona Juul egentlig er.

Med Jarlov på rundtur i Aarhus
I forlængelse af kampagnen har vi netop haft besøg af erhvervsminister Rasmus Jarlov, som var så flink at sige ja tak til en rundvisning på AAK på Aarhus Havn og senere M2 i Filmbyen. Hos førstnævnte trak vi i hvide kitler og hårnet til stor morskab for os alle sammen. Heldigvis har jeg været ansat i mejeribranchen i mange år, så det var ikke uvant for mig. Formålet med ministerens besøg var for os at vise, at Aarhus er i rivende udvikling, og sammen drøftede vi blandt andet, hvordan vi finder balancen mellem byudvikling, erhvervsliv, miljø og klima. 

Sluttelig vil jeg bare sige, at hvis du sidder derude og har lyst til at hjælpe mig frem mod folketingsvalget, så skal du endelig bare kontakte mig!  Jeg er aktiv på de fleste sociale medier og altid tilgængelig på e-mail.  

Vi har altid brug for nye ideer og input i Team Mona!

Mona Juul havde erhvervsminister Rasmus Jarlov på besøg og viste rundt i det aarhusianske erhvervsliv. Her er de klædt i hvidt på besøg hos AAK.

C-Dur april 2019

Det bliver et godt valg for konservative!

Af Keld Boserup

Vi kan lige så godt lære det:  17. juni 2019 skal folketingsvalget holdes.  Senest!  Det skal udskrives tre uger før.  Ikke mindst af praktiske hensyn.  Formanden for kampagneudvalget i Århus Konservative Vælgerforening (ÅKV), Poul B. Skou, spår et godt valg for partiet.

”Ingen tvivl om dét,” siger han.  ”Regeringsdeltagelsen har vist sig at være en ubetinget succes.  De konservative ministre med Søren Pape i front har levet op til det velkendte slogan fra 70’erne:  ”Borgerlige stemmer, der arbejder!”  De har samtidig undgået store fodfejl, og folketingsgruppen har med sin beskedne størrelse gjort en god figur.”

Inden for det næste par måneder kan valget blive udskrevet når som helst, det måtte passe statsministeren, men mere nøjagtigt:

”Jeg tror, det kommer sammen med EU-valget søndag 26. maj 2019”,  siger Poul Skou.

Som vælgerforeningens kampagneleder bistår han kandidaterne som sådan, men den overordnede opgave er at koordinere valgkampen og sikre, at partiet er repræsenteret og synligt de rigtige steder.

Hvordan ser det ud lokalt i Aarhus?

”Det ser godt ud.  Jeg synes, at det lokalt er ekstremt spændende – på en positiv måde.  Vores fire kandidater, Mona Juul, Victoria Kilpatrick, Ali Aminali og Jens Salling udgør til sammen et stærkt hold, og individuelt har de noget forskelligt at byde på.

Mona som spidskandidat med mange års erhvervs- og ledererfaring og en god gennemslagskraft, Ali med meninger, som han formår at bringe frem i mange forskellige medier samtidig med, at han har et afsæt som socialrådgiver og ansat i det offentlige.  Jens med erfaring som kandidat og ansættelse i det private erhvervsliv evner ofte at vinde den politiske debat.  Victoria, der er teologistuderende og allerede har vundet valg på universitet, appellerer stærkt til mange yngre studerende.  Det er på alle områder et stærkt vinderhold.”

Synlige i gadebilledet og på de sociale medier
”Vi skal være synlige!  Vi har kandidater på et sjældent højt niveau, men de skal jo kunne ses og høres!  Det er en betydelig opgave:

Plakater, outdoor-reklamer, pjecer, deltagelse i politiske vælgermøder, dagligstuemøder, annoncer og læserbreve og artikler, men ikke mindst på sociale medier.  Der er nok omkring 250.000 førstegangsvælgere.  Dem når vi slet ikke via aviserne.

Det er ikke som for 20 eller 30 år siden.  Da skulle de lokale kandidater forholde sig til relativt få medier. Der var en eller to lokalradioer, en lokalavis, et par ugeaviser, en lokal tv-station.  Og var man i forvejen  folketingsmedlem, kunne man være heldig at ramme et par landsaviser med artikler og reportager.  I dag skal kandidaterne også være aktive på egen hjemmeside og på de sociale medier som Facebook, Instagram, Linkedin.  Hertil kommer, at disse medier er meget mere flygtige.  Når debatten kører på eksempelvis Facebook, så nytter det ikke, at du svarer to dage efter.  Det er her og nu!  Allerhelst være den første.

Vi skal være synlige alle steder.”

Mange emner i valgkampen
Adskiller dette valg sig fra tidligere folketingsvalg?

”Nej, det bliver hektisk og fuld af påstande og lige en lille smule facts. Vi er tæt på at være klar til valgkamp.  Og tag ikke fejl:  Kandidaterne er allerede godt i gang med at markedsføre sig selv.  De deltager allerede i uddelingsaktioner og vælgermøder, ligesom de er aktive på de sociale medier.”

Hvad bliver valgets tema?

”Der bliver ikke et overskyggende tema.  Mange emner kommer i spil.  Det vil eksempelvis handle om sundhedspolitik, klimapolitik, integration, økonomisk politik, socialpolitik, ældrepolitik og meget andet.

Vi skal blot huske at markedsføre den konservative politik.

Jeg er sikker på, at Socialdemokratiet vil forsøge at gøre velfærdsstaten til temaet.  Og her tæt på Poul Schlüters 90 års fødselsdag kan det forekomme tragikomisk, at Socialdemokratiet forsøger at tage ejerskab til velfærdsstaten, al den stund at velfærdsstaten havde om ikke været ikke død, så voldsomt reduceret uden 11 års konservativt lederskab af Danmark.”

Jeg tror, folketingsvalget kommer sammen med EU-valget søndag 26. maj 2019, siger Poul B. Skou, som er svært stolt af de fire østjyske kandidater.

C-Dur april 2019

Hvad er det egentlig at være konservativ?

Debatindlæg af Ane Dybdahl

Ja, det spørger jeg også mig selv om, for på det seneste har jeg ikke følt mig ordentligt repræsenteret af mine folkevalgte. 

Jeg remser lige et par sager op:

  1. Beslutningen om at nedtone fokus på miljø, grøn omstilling og klimaforandringer i valgkampen 
  2. Medvirken til – i mine øjne – at se meget stort på armslængdeprincippet og i realiteten dermed slagte Radio24syv  
  3. Trafikforliget, hvor man gik med til at give DF en – tilsyneladende nærmest unødvendig – omfartsvej til 377 millioner kr. ved Mariager

1: De af jer, der deltog ved ÅKV’s generalforsamling i  januar, ved, at jeg var rasende over, at C har valgt at nedtone miljø i valgkampen.  Beslutningen er truffet på baggrund af en fælles undersøgelse af, hvad der optager borgerlige vælgere.  Der udgør konservative stemmer altså kun en – nærmest – mikroskopisk del.  

Jeg har ikke foretaget nogen undersøgelse, men jeg vil vove den påstand, at konservative – og måske især konservative kvinder – er de grønneste borgerlige, der findes. Jeg vil gerne være på hold med Connie Hedegaard, men mon hun stadig er på hold med C?

Ved en investerkonference, jeg deltog i for nylig, sad jeg ved bord med to mænd – en tidligere folketingskandidat og et medlem af hovedbestyrelsen.  Begge var enige med mig i, at det er hul i hovedet af C at “skrotte” den grønne dagsorden.  Den tidligere folketingskandidat overvejede endda at stemme radikalt næste gang. Ja, hvad tænker I?

Jeg fatter ikke – og ja, jeg har råbt op, diskuteret med alle, der har gidet høre på mig og skrevet med Mette Abildgaard – at C ikke ser styrken i at være det grønne parti i den borgerlige blok.

2: Jeg forstår ikke, hvordan C kan gå med til at give Dansk Folkeparti mulighed for at slagte Radio24syv ved at kræve, at 70 % af de journalistiske medarbejdere skal sidde mindst 110 km fra Kbh K.

Radioen, som faktisk var Per Stig Møllers “opfindelse”, har i den grad levet op til formålet og leverer dagligt taleradio, som virkelig har evnet at engagere lytterne. At man tilsyneladende giver helt slip på den poltiske indflydelse og lader Mette Bock og Peter Skaarup gå ind bag en lukket dør for sammen at skrive den endelige dødsdom over radioen, er for mig ubegribeligt. 

Det er så elendigt politisk håndværk, at jeg nærmest ikke har ord for det. Hvis det er prisen for at forsøge at holde DF i den borgerlige lejr, er det ikke prisen værd, og det kommer til at klinge ret hult, hvis borgerlige politikere fremover taler om armslængdeprincip.

  1. DF’s luns af trafikaftalen – omfartsvejen ved Mariager til 377 mill. kr. – er endnu et eksempel på politik, når det er værst.  DF har i skrivende stund trukket  (størstedelen af) kravet tilbage, men ikke desto mindre havde de fået deres vilje med regeringen.

Jeg er godt klar over, at man (for)handler aftaler på plads, og at netop trafikpolitikken historisk set er storslem i den sammenhæng, men at forære DF en omfartsvej for at få dem over i borgerlig lejr, er godt nok en høj pris.  At omfartsvejen dertil – ifølge bl.a. handelsstandsforeningen i Mariager og flere trafikforskere – er unødvendig, gør bare sagen endnu værre. 

 Skulle jeg opsummere, hvad det for mig er at være konservativ, vil jeg sige:

  • Ordentlighed – forstået som ærlighed og fairness (i det omfang, det er muligt i politik)
  • Omsorg for miljøet – med den borgerlige tilgang, som betyder at man skaber de muligheder for både borgere og erhvervsliv, som gør, at udviklingen går i retning af at vende klimaændringerne, beskytte biodiversiteten og mindske forureningen
  • Armslængdeprincip i forhold til kulturinstitutioner – man skal sætte rammerne, men man skal ikke detailstyre

Når alt dette er sagt, truer jeg fortsat med at blive i partiet … men hvor ville jeg dog ønske, at flere tog stilling til noget mere og blandede sig – både lokalt og på landsplan.

Ane Dybdahl

C-Dur april 2019

Stor udskiftning i toppen af Storkredsen

Af Keld Boserup

Bestyrelsen holdt forårsudluftning på den ordinære generalforsamling i Østjyske Storkreds 4. marts. I et velordnet tilbagetog erstattede den stort set sig selv med nye skikkelser på posterne. 

Generalforsamlingens deltagere kunne fornøje sig ved et behageligt overraskende besøg af en meget veloplagt partiformand.  Søren Pape Poulsen må være kommet direkte hjemmefra, for han havde dette løfterige budskab med:

”Vi får et godt valg!  Det siger de i Bjerringbro.  Det siger min mor!”

Formanden fik i løbet af et forholdsvis kort indlæg præciseret en række holdninger til tidens politiske emner.  På sin velkendte, let forståelige facon:

Sundhed:  Rettidig omhu at kigge på sundhedssektoren nu.  Flere praktiserende læger i en bedre sammenhæng.  Vores egen læge er den, der ved alt om os hver især.  Ikke andre.  Psykiatrien:  Har haltet bagud i mange år.  Skal rettes op.

Regionerne skal afskaffes!

Infrastruktur:  Glem togfonden!  Nu er det asfaltens tur.

Klima:  Betyder meget.  Især for de unge.  Vi skal have de store lande med, hvis det skal batte noget.  Udmærket at stille krav til virksomhederne, men jeg kan trøste med, at her i landet er erhvervslivet allerede langt foran i så henseende.

Syrienskrigere:  Mange er allerede kommet hjem i al stilfærdighed.  Lad mig fastslå, at landets og internationale love skal overholdes.  Også dem, vi hader som pesten, skal behandles efter lovens bogstav.

Pension:  Hvor er vi henne, hvis vi begynder at tildele hinanden pension efter beskæftigelse?

Topskat:  Mærkeligt begreb.  En halv million danskere betaler det.  Både faglærte og ufaglærte.  Topskat er en stopklods for højere indtjening – og dermed for nationens indtjening!

Arveafgift:  Skat af allerede beskattede penge.  Et gnidningsløst generationsskifte skal sikres til gavn for os alle.  Arveafgift er misundelse af værste skuffe!

Valg!  Aner ikke, hvornår vi får valg.  Men vi får et bedre valg, end mange tror.  Det siger folk i Bjerringbro.  Det siger min mor!

Vor mand i Regionen, Nicolaj Bang, ømmede sig lidt efter Søren Pape Poulsens klare krav om at nedlægge regionsrådene.

Bang har for længst gjort sig kendt som den klare, konservative røst i Regionsråd Midt.  Han leverede blandt andet denne fremtidsvision:  

”I 2046 vil der være halvt så mange til at forsørge dobbelt så mange gamle og syge.  Noget må gøres!”

Og valget til bestyrelsen

Men tilbage til generalforsamlingen – og valget til bestyrelsen:

Den hidtidige formand, Nikolaj Bøggild, trådte tilbage efter en halv snes år på posten.  Det har han haft megen ære af.  Han blev erstattet af den rutinerede Steen Stavnsbo, som vil være vel bekendt fra sin indsats i byrådsgruppen.

Bestyrelsen i Østre Storkreds ser nu sådan ud:

Formand: Steen Stavnsbo

Næstformand:  Jørgen Brandt

Kasserer:  Lene Sander

Sekretær:  Finn Gade Knudsen

Formændene i storkredsens vælgerforeninger hedder nu:

Randers:  Bo Westergaard

Syddjurs:  Jane Christensen

Norddjurs:  Arne Holm Hansen

Aarhus:  Niklas Kvernrød

Skanderborg:  Birgitte Majgaard

Samsø:  Per Urban

Odder:  Ole Sander

Favrskov:  Knud Schøler

Horsens:  Finn Gade Knudsen

Hedensted:  Jørgen Brandt

Fra ventre ses Solveig Munk-Jacobsen, afgående næstformand, Randers; Nikolaj Bøggild, afgående formand, Århus;  Else Christiansen, afgående kasserer, Randers; Jørgen Brandt, ny næstformand, Hedensted; Steen Stavnsbo, ny formand, Århus og Lene Sander, ny kasserer, Odder.

C-Dur april 2019

Dødsfald – Bjarne Lundgaard

Kære alle!

Jeg må med stor sorg meddele jer, at vores kære Bjarne Lundgaard er død.

Bjarne var en varm, rar og elskelig mand. Han stillede op ved sidste folketingsvalg som kandidat. Bjarne var en passioneret konservativ ildsjæl lige til det sidste. Tak for mange gode timer Bjarne. Æret være dit minde❤️

Bjarne Lundgaard begraves fra Vejlby Kirke lørdag 6. april kl 13.00.

Kh Anja Rehfeld, ÅKV

Bjarne Lundgaard

C-Dur april 2019

Nye og kendte ansigter i bestyrelsen 

Vælgerforeningen valgte ny bestyrelse på den ordinære generalforsamling 28. januar. 
Den kom til at se sådan ud:
Klik og se fotos

Formand:  Niels Kvernrød
Næstformand:  Poul B. Skou
Arrangementsansvarlig:  Anja Rehfeld Bærentsen
Webmaster:  Bent Lønskov
Sekretær:  Betina Halvorsen
Kasserer:  Lars Bloch Jensen
Medlemsansvarlig:  Karoline Poulsen
KU repræsentant:  Mads Grøndahl Hvid
Signe Bjerremand Jacobsen
Jette Boel Brøchner

C-Dur december 2018

Monas mening:

– Mere substans i debatten, tak!
Nu er det godt to måneder siden, jeg meldte mit kandidatur. Jeg har haft meget travlt med at afvikle mit job og komme i gang med at forberede det kommende Folketingsvalg. Jeg skriver i JP Aarhus og jp.dk, har fået mine sociale medier op at flyve og er godt i gang med at holde foredrag og komme rundt i landet. Mit fokus er nuancer, ordentlighed og balance. Også når vi taler mine mærkesager om et stærkt erhvervsliv, en grøn fremtid og at få mere for pengene.

Min umiddelbare oplevelse har været meget positiv. Stor interesse og mange åbne arme. Men én ting går desværre også igen: politikerleden. Faktisk var det et tema, jeg havde fornøjelsen at tale med blandt andet Nicolai Wammen, Morten Østergaard og Jacob Bundsgaard om, da jeg tidligere i november deltog i en stor debat på Aarhus Universitet. Et emne, der i den grad optog de 450 fremmødte.

Det er da også et af de emner, som kommer til at fylde i min valgkamp. For jeg er dødtræt af, at vi alle sammen skal tale i overskifter og helst komme med en decideret sensationshistorie, før nogen overhovedet gider skrive noget om det, vi mener eller gør.

Jeg mener, at Twitter har ødelagt politik og vores måde at tale sammen på. Hvis noget ikke kan formuleres med 140 tegn, så er det ikke skarpt eller provokerende nok. Vi skal helst helt op at ringe, før vi gider bruge vores tid på det. Vi lever i en tid, hvor ”fast news” og ”fake news” er blevet en fuldstændig indgroet del af vores hverdag. Det betyder desværre også, at vi er begyndt at indrette vores måde at tale sammen på. Bare se, hvordan nogen kan finde på at skrive til hinanden på diverse medier.

Alle har et ansvar for at få bragt substansen tilbage i den offentlige debat. Også politikere. For vi finder aldrig gode løsninger, hvis vi ikke kan tale ordentligt til og med hinanden. Lad os droppe at tale vores forskelligheder op og konkurrere med hinanden om, hvem der kan få flest likes. Og lad os droppe den skingre tone og luftkastellerne. Jeg tror på, at der findes danskere og vælgere, der vil det anderledes.

Mona Juul
Folketingskandidat

C-Dur december 2018

Aarhus Bugt:

– Rettidig omhu inden det går galt
Vælgerforeningen samlede stort publikum til en konference om visioner for Aarhusbugten

Af Keld Boserup

Vælgerforeningens konference om ’Visioner for Aarhus Bugt’ blev et tilløbsstykke, og spørgelysten hos det talstærke publikum var stor.

Det vil føre for vidt bare antydningsvis at skildre konferencens indhold her, men visse af punkterne påkaldte sig særlig opmærksomhed.

Den velfunderede fiskeribiolog, Steen Ulnits, var værd at lytte til, da han kort skitserede en gruopvækkende fremtid for bugten, hvis myndighederne giver tilladelse til kommercielle havbrug i farvandet mellem Grenå og Samsø.  Ifølge Ulnits vil skaderne være uoprettelige, blandt andet fordi affald og anden forurening fra brugene vil drive rundt med havstrømmene og ende dér, hvor vi mindst ønsker det:  I vigene og ved badestrandene.

Det kunstige fiskeopdræt er beregnet for et pengestærkt, japansk og kinesisk publikum, mens svineriet altså bliver herhjemme.  Antallet af nyskabte arbejdspladser er beskedent.

En veloplagt Casper Clemmensen fortalte om Aarhusbugtens historie.  Om vikingerne, der plaskede hjemmevant til søs overalt og skjulte deres skibe et stykke oppe ad åen.  Om Gorm den Gamle, der skulle have grundlagt Aarhus?  Kanhænde, at Den gamle Gorm var yngre end de fleste?

Den konservative talsmand for Samsø, Per Urban Olsen, holdt et følelsesladet indlæg imod en bro over Samsø og erklærede sin uvilje mod dieseldrevne færger.

Fritidslivet i Bugten blev belyst fra alle vinkler af sea ranger og altmuligmand Daniel Astola, som også frygtede for uoverskuelige følger ved fiskeopdræt i havbrug.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg fremlagde sine visioner for ’Danmarks internationale havn’.  I løbet af de kommende 30 år forestiller han sig havnen udvidet i et sådant omfang, at kaffegæsterne på Varna ikke vil kunne få øje på Helgenæs.  Det kunne man dog ikke se på de ledsagende illustrationer fra overheaderen.  Her var kystlinjen med Strandvejen ikke taget med, hvorved projektets sande proportioner gik tabt.

Det kneb med at beskrive logistikken, den forøgede, tunge trafik til og fra den stadig større havn, på overbevisende måde.  Den går fremdeles hovedsagelig ad den tæt beboede Marselis Boulevard.

For et år siden rejste en regulær folkebevægelse sig, da en næsten tilsvarende havneudvidelse blev fremlagt af byrådet.  Bevægelsen hed ’Beskyt Aarhusbugten Nu’ og samlede mere end 10.000 underskrifter i løbet af nogle få dage.  Den fremlagde alternative forslag til en havneudvidelse, som tilgodeså kommunens og dermed havnens ønsker.

Ingen repræsentanter fra denne bevægelse optrådte på konferencen.

Byrådsmedlem Marc Perera Christensen (t.h.) byder velkommen til Vælgerforeningens velbesøgte konference om ’Visioner for Aarhusbugten’

C-Dur december 2018

De syge sind får eget parti

Af Keld Boserup

Politikernes ringe interesse for psykiatrien har fået læger, sygeplejersker – høj og lav inden for denne del af sundhedssektoren – til at danne deres eget parti. Psykiatrien er blevet et udsultet stedbarn, mener de. Skønt det ikke er første gang, man hører disse fagligt begrundede advarsler, blev de beklagelige tilstande på vore psykiatriske sygehuse mærkbart tydeligere for publikum, da vælgerforeningen tog emnet op på et mandagsmøde 29. oktober. Vor mand i Regionen, Nicolaj Bang, havde inviteret overlæge Mikkel Rasmussen fra Psykiatrisk Hospital i Risskov med til mødet, og den gode overlæge spildte ikke megen tid på udenomssnak. ”Sygeplejersker, portører – ja, alle – er berørte af situationen,” fastslog han. I desperation over at blive tilsidesat af politikerne har de dannet deres eget parti – Psykiatrilisten – som allerede har vakt en del opsigt på de sociale medier. ”Vi vil på Finansloven! Vi har et efterslæb på mere end en milliard kroner allerede,” sagde Mikkel Rasmussen. Et par kendsgerninger fra mødet: I Danmark dør psykiatriske patienter 20 år før alle andre. Om cannabis: ”Vi ved for lidt endnu, men vi kan konstatere flere hash-psykoser end nogensinde. Det er skrappe sager, der er på markedet,” sagde overlægen. I Sverige og Norge er de offentlige bevillinger til psykiatrisk behandling væsentlig større end her. Nicolaj Bang lod forstå, at der var tilsvarende vanskeligheder andre steder inden for Regionens sundhedssektor. ”Vi har store vanskeligheder med indretningen af Skejby, men de vil blive løst!” forsikrede han. Et af problemerne er rent regnskabsteknisk: Regionen må ikke føje ekstrabevillinger til et enkeltstående projekt, der viser sig at være underfinansieret. ”Det har regnedrengene i København bestemt,” sagde han.

Psykiatrien halter bagud med mere end en milliard kroner, sagde overlæge Mikkel Rasmussen fra Psykiatrisk Hospital i Riisskov (t.v. ved bordenden, flankeret af Nicolaj Bang, Regionen)

C-dur december 2018

Den nye spidskandidat, Mona Juul:
– Må jeg bede om ordentlighed og retsind!

Af Keld Boserup

Vor nye spidskandidat til Folketinget, Mona Juul, har hidtil ikke gjort meget politisk væsen af sig.

Det vil blive ændret.

Herfra er der ingen vej tilbage. 80 procent af den private virksomhed er solgt. Nu er det politik. Konservativ politik.

”Jeg vil ikke tale i overskrifter, og jeg vil ikke lyve på Twitter – for eksempel!” Siger Mona. Hvor hun så end måtte have fået dét fra.

Mona Juul er 51 år, og hun har et ganske iøjnefaldende levnedsløb bag sig, hvilket hun beskrev i engagerede vendinger på et velbesøgt møde 12. november i vælgerforeningens lokaler på Dalgas Avenue.

Hun bor i Horsens, og det har hun egentlig alle dage gjort. Opvokset i et jævnt borgerhjem i Torsted, en fjerdingvej syd for byen.

Mona er civiløkonom. Har en fortid hos Arla. Bestyrelsesmedlem i Verdensnaturfonden i fem år og har stået i spidsen for et herrehold i aerobics – for blot at nævne nogle af trædestenene på hendes snoede vej.

Og nu siger hun farvel til et af landets største reklamebureauer, Envision A/S i Aarhus, hvor hun har været i 17 år – de seneste 11 som administrerende direktør.

Mona Juul tror på fællesskabet i samfundsformen. Citerer Poul Schlüter: ”Et samfund, der har så stærkt et sikkerhedsnet, at vi kan samle de svage op, men samtidig sørger for, at vi ikke alle sammen havner i det!”

Til hendes fornemmelse for fællesskab hører også tillid. Gensidig tillid. Gode, holdbare håndslag også udadtil. Ikke noget med at krybe uden om internationale aftaler.

Mange mærkesager: Folk skal ikke sidde og blomstre på E 45 på vej til og fra arbejde. Ordentlig infrastruktur. Bro over Kattegat. Kulturen skal støttes. Naturen skal støttes. Aarhusbugten – far med lempe og omtanke!

Erhvervslivet: Alt for mange regler! Står i vejen for øget eksport. Grøn fremtid: Det hjælper altid, hvis vi gør noget! Forskning og teknologi på området.

Vi skal have mere for vores penge! Verdens dyreste sundhedssektor er ikke verdens bedste! Folkeskolen? Vanskeligt. Langsigtede løsninger.

Men først og fremmest: Ordentlighed og retsind!

Mona Juul samlede fulde huse, da hun lancerede sig selv som Vælgerforeningens nye spidskandidat til Folketinget.

C-Dur december 2018

Jens Salling og Ali Aminali – som med én mund:

– Europas grænser skal lukkes
for illegal indvandring!

Af Keld Boserup

Folketingskandidat Jens Salling og kandidat til Europa Parlamentet Ali Aminali synes godt rustede til den kommende valgkamp i 2019.

De er enige om mangt og meget, men der er forskel på de borgerlige synsvinkler hos de to kandidater til henholdsvis Christiansborg og Strasbourg.

Ét er de fuldtonende enige om: Den kaotiske indvandring fra ikke-vestlige lande skal standses allerede før, den rammer Europas ydre grænser.

For Aminalis vedkommende er problemerne med at integrere mellemøstlige indvandrere et dagligt vilkår, fordi han er socialrådgiver i de mest belastede boligområder i Aarhus.

”Hvorfor stiller vi ingen krav til dem?” spørger han. ”Hvorfra kommer den tradition, at man har meget lettere ved at få offentlig hjælp, hvis man hedder Muhammed, end hvis man hedder Einar?”

Problemet er kompliceret og alvorligt, siger Ali Aminali. ”Vi må have asylstop her og nu!” erklærer han. ”Vi har problemer nok allerede, og det er altså ikke en menneskeret at bo i Danmark. En indvandrer koster her i landet det samme i kroner og øre, som vi kunne hjælpe ham og 90 af hans ligestillede for i nærområdet.”

Om andre emner: Social-, sundheds- og plejesektoren trænger til at løft. Forebyggende indsats for hjemløse. Kultur er dannelse – vi drukner den i entertainment.

Skolen: Ikke-vestlige elever trækker niveauet ned. Forkert at stort set alle skal være studenter – og rende panden imod virkelighedens mur på universiteterne. De unge må ikke føres frem til en fiasko.

Jens Salling har rødder i den anden ende af samfundets regnbue: Erhvervslivet.

”Papirvældet har taget overhånd,” siger han. ”Der er alt for mange kolonner og rubrikker, der skal fyldes ud hver eneste dag. Både i den offentlige og private sektor. Millioner af timer og kroner går tabt til ingen verdens nytte.”

’Djøfficering’, kalder både han og Aminali dette altædende uhyre.

”For få af de unge kan noget med hænderne,” siger Salling. ”De bliver vejledt forkert!”

Jens Salling (th) og Ali Aminali er enige om, at Europas ydre grænser skal lukkes for illegal indvandring.