C-Dur december 2018

Monas mening:

– Mere substans i debatten, tak!
Nu er det godt to måneder siden, jeg meldte mit kandidatur. Jeg har haft meget travlt med at afvikle mit job og komme i gang med at forberede det kommende Folketingsvalg. Jeg skriver i JP Aarhus og jp.dk, har fået mine sociale medier op at flyve og er godt i gang med at holde foredrag og komme rundt i landet. Mit fokus er nuancer, ordentlighed og balance. Også når vi taler mine mærkesager om et stærkt erhvervsliv, en grøn fremtid og at få mere for pengene.

Min umiddelbare oplevelse har været meget positiv. Stor interesse og mange åbne arme. Men én ting går desværre også igen: politikerleden. Faktisk var det et tema, jeg havde fornøjelsen at tale med blandt andet Nicolai Wammen, Morten Østergaard og Jacob Bundsgaard om, da jeg tidligere i november deltog i en stor debat på Aarhus Universitet. Et emne, der i den grad optog de 450 fremmødte.

Det er da også et af de emner, som kommer til at fylde i min valgkamp. For jeg er dødtræt af, at vi alle sammen skal tale i overskifter og helst komme med en decideret sensationshistorie, før nogen overhovedet gider skrive noget om det, vi mener eller gør.

Jeg mener, at Twitter har ødelagt politik og vores måde at tale sammen på. Hvis noget ikke kan formuleres med 140 tegn, så er det ikke skarpt eller provokerende nok. Vi skal helst helt op at ringe, før vi gider bruge vores tid på det. Vi lever i en tid, hvor ”fast news” og ”fake news” er blevet en fuldstændig indgroet del af vores hverdag. Det betyder desværre også, at vi er begyndt at indrette vores måde at tale sammen på. Bare se, hvordan nogen kan finde på at skrive til hinanden på diverse medier.

Alle har et ansvar for at få bragt substansen tilbage i den offentlige debat. Også politikere. For vi finder aldrig gode løsninger, hvis vi ikke kan tale ordentligt til og med hinanden. Lad os droppe at tale vores forskelligheder op og konkurrere med hinanden om, hvem der kan få flest likes. Og lad os droppe den skingre tone og luftkastellerne. Jeg tror på, at der findes danskere og vælgere, der vil det anderledes.

Mona Juul
Folketingskandidat

C-Dur december 2018

Aarhus Bugt:

– Rettidig omhu inden det går galt
Vælgerforeningen samlede stort publikum til en konference om visioner for Aarhusbugten

Af Keld Boserup

Vælgerforeningens konference om ’Visioner for Aarhus Bugt’ blev et tilløbsstykke, og spørgelysten hos det talstærke publikum var stor.

Det vil føre for vidt bare antydningsvis at skildre konferencens indhold her, men visse af punkterne påkaldte sig særlig opmærksomhed.

Den velfunderede fiskeribiolog, Steen Ulnits, var værd at lytte til, da han kort skitserede en gruopvækkende fremtid for bugten, hvis myndighederne giver tilladelse til kommercielle havbrug i farvandet mellem Grenå og Samsø.  Ifølge Ulnits vil skaderne være uoprettelige, blandt andet fordi affald og anden forurening fra brugene vil drive rundt med havstrømmene og ende dér, hvor vi mindst ønsker det:  I vigene og ved badestrandene.

Det kunstige fiskeopdræt er beregnet for et pengestærkt, japansk og kinesisk publikum, mens svineriet altså bliver herhjemme.  Antallet af nyskabte arbejdspladser er beskedent.

En veloplagt Casper Clemmensen fortalte om Aarhusbugtens historie.  Om vikingerne, der plaskede hjemmevant til søs overalt og skjulte deres skibe et stykke oppe ad åen.  Om Gorm den Gamle, der skulle have grundlagt Aarhus?  Kanhænde, at Den gamle Gorm var yngre end de fleste?

Den konservative talsmand for Samsø, Per Urban Olsen, holdt et følelsesladet indlæg imod en bro over Samsø og erklærede sin uvilje mod dieseldrevne færger.

Fritidslivet i Bugten blev belyst fra alle vinkler af sea ranger og altmuligmand Daniel Astola, som også frygtede for uoverskuelige følger ved fiskeopdræt i havbrug.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg fremlagde sine visioner for ’Danmarks internationale havn’.  I løbet af de kommende 30 år forestiller han sig havnen udvidet i et sådant omfang, at kaffegæsterne på Varna ikke vil kunne få øje på Helgenæs.  Det kunne man dog ikke se på de ledsagende illustrationer fra overheaderen.  Her var kystlinjen med Strandvejen ikke taget med, hvorved projektets sande proportioner gik tabt.

Det kneb med at beskrive logistikken, den forøgede, tunge trafik til og fra den stadig større havn, på overbevisende måde.  Den går fremdeles hovedsagelig ad den tæt beboede Marselis Boulevard.

For et år siden rejste en regulær folkebevægelse sig, da en næsten tilsvarende havneudvidelse blev fremlagt af byrådet.  Bevægelsen hed ’Beskyt Aarhusbugten Nu’ og samlede mere end 10.000 underskrifter i løbet af nogle få dage.  Den fremlagde alternative forslag til en havneudvidelse, som tilgodeså kommunens og dermed havnens ønsker.

Ingen repræsentanter fra denne bevægelse optrådte på konferencen.

Byrådsmedlem Marc Perera Christensen (t.h.) byder velkommen til Vælgerforeningens velbesøgte konference om ’Visioner for Aarhusbugten’

C-Dur december 2018

De syge sind får eget parti

Af Keld Boserup

Politikernes ringe interesse for psykiatrien har fået læger, sygeplejersker – høj og lav inden for denne del af sundhedssektoren – til at danne deres eget parti. Psykiatrien er blevet et udsultet stedbarn, mener de. Skønt det ikke er første gang, man hører disse fagligt begrundede advarsler, blev de beklagelige tilstande på vore psykiatriske sygehuse mærkbart tydeligere for publikum, da vælgerforeningen tog emnet op på et mandagsmøde 29. oktober. Vor mand i Regionen, Nicolaj Bang, havde inviteret overlæge Mikkel Rasmussen fra Psykiatrisk Hospital i Risskov med til mødet, og den gode overlæge spildte ikke megen tid på udenomssnak. ”Sygeplejersker, portører – ja, alle – er berørte af situationen,” fastslog han. I desperation over at blive tilsidesat af politikerne har de dannet deres eget parti – Psykiatrilisten – som allerede har vakt en del opsigt på de sociale medier. ”Vi vil på Finansloven! Vi har et efterslæb på mere end en milliard kroner allerede,” sagde Mikkel Rasmussen. Et par kendsgerninger fra mødet: I Danmark dør psykiatriske patienter 20 år før alle andre. Om cannabis: ”Vi ved for lidt endnu, men vi kan konstatere flere hash-psykoser end nogensinde. Det er skrappe sager, der er på markedet,” sagde overlægen. I Sverige og Norge er de offentlige bevillinger til psykiatrisk behandling væsentlig større end her. Nicolaj Bang lod forstå, at der var tilsvarende vanskeligheder andre steder inden for Regionens sundhedssektor. ”Vi har store vanskeligheder med indretningen af Skejby, men de vil blive løst!” forsikrede han. Et af problemerne er rent regnskabsteknisk: Regionen må ikke føje ekstrabevillinger til et enkeltstående projekt, der viser sig at være underfinansieret. ”Det har regnedrengene i København bestemt,” sagde han.

Psykiatrien halter bagud med mere end en milliard kroner, sagde overlæge Mikkel Rasmussen fra Psykiatrisk Hospital i Riisskov (t.v. ved bordenden, flankeret af Nicolaj Bang, Regionen)

C-dur december 2018

Den nye spidskandidat, Mona Juul:
– Må jeg bede om ordentlighed og retsind!

Af Keld Boserup

Vor nye spidskandidat til Folketinget, Mona Juul, har hidtil ikke gjort meget politisk væsen af sig.

Det vil blive ændret.

Herfra er der ingen vej tilbage. 80 procent af den private virksomhed er solgt. Nu er det politik. Konservativ politik.

”Jeg vil ikke tale i overskrifter, og jeg vil ikke lyve på Twitter – for eksempel!” Siger Mona. Hvor hun så end måtte have fået dét fra.

Mona Juul er 51 år, og hun har et ganske iøjnefaldende levnedsløb bag sig, hvilket hun beskrev i engagerede vendinger på et velbesøgt møde 12. november i vælgerforeningens lokaler på Dalgas Avenue.

Hun bor i Horsens, og det har hun egentlig alle dage gjort. Opvokset i et jævnt borgerhjem i Torsted, en fjerdingvej syd for byen.

Mona er civiløkonom. Har en fortid hos Arla. Bestyrelsesmedlem i Verdensnaturfonden i fem år og har stået i spidsen for et herrehold i aerobics – for blot at nævne nogle af trædestenene på hendes snoede vej.

Og nu siger hun farvel til et af landets største reklamebureauer, Envision A/S i Aarhus, hvor hun har været i 17 år – de seneste 11 som administrerende direktør.

Mona Juul tror på fællesskabet i samfundsformen. Citerer Poul Schlüter: ”Et samfund, der har så stærkt et sikkerhedsnet, at vi kan samle de svage op, men samtidig sørger for, at vi ikke alle sammen havner i det!”

Til hendes fornemmelse for fællesskab hører også tillid. Gensidig tillid. Gode, holdbare håndslag også udadtil. Ikke noget med at krybe uden om internationale aftaler.

Mange mærkesager: Folk skal ikke sidde og blomstre på E 45 på vej til og fra arbejde. Ordentlig infrastruktur. Bro over Kattegat. Kulturen skal støttes. Naturen skal støttes. Aarhusbugten – far med lempe og omtanke!

Erhvervslivet: Alt for mange regler! Står i vejen for øget eksport. Grøn fremtid: Det hjælper altid, hvis vi gør noget! Forskning og teknologi på området.

Vi skal have mere for vores penge! Verdens dyreste sundhedssektor er ikke verdens bedste! Folkeskolen? Vanskeligt. Langsigtede løsninger.

Men først og fremmest: Ordentlighed og retsind!

Mona Juul samlede fulde huse, da hun lancerede sig selv som Vælgerforeningens nye spidskandidat til Folketinget.

C-Dur december 2018

Jens Salling og Ali Aminali – som med én mund:

– Europas grænser skal lukkes
for illegal indvandring!

Af Keld Boserup

Folketingskandidat Jens Salling og kandidat til Europa Parlamentet Ali Aminali synes godt rustede til den kommende valgkamp i 2019.

De er enige om mangt og meget, men der er forskel på de borgerlige synsvinkler hos de to kandidater til henholdsvis Christiansborg og Strasbourg.

Ét er de fuldtonende enige om: Den kaotiske indvandring fra ikke-vestlige lande skal standses allerede før, den rammer Europas ydre grænser.

For Aminalis vedkommende er problemerne med at integrere mellemøstlige indvandrere et dagligt vilkår, fordi han er socialrådgiver i de mest belastede boligområder i Aarhus.

”Hvorfor stiller vi ingen krav til dem?” spørger han. ”Hvorfra kommer den tradition, at man har meget lettere ved at få offentlig hjælp, hvis man hedder Muhammed, end hvis man hedder Einar?”

Problemet er kompliceret og alvorligt, siger Ali Aminali. ”Vi må have asylstop her og nu!” erklærer han. ”Vi har problemer nok allerede, og det er altså ikke en menneskeret at bo i Danmark. En indvandrer koster her i landet det samme i kroner og øre, som vi kunne hjælpe ham og 90 af hans ligestillede for i nærområdet.”

Om andre emner: Social-, sundheds- og plejesektoren trænger til at løft. Forebyggende indsats for hjemløse. Kultur er dannelse – vi drukner den i entertainment.

Skolen: Ikke-vestlige elever trækker niveauet ned. Forkert at stort set alle skal være studenter – og rende panden imod virkelighedens mur på universiteterne. De unge må ikke føres frem til en fiasko.

Jens Salling har rødder i den anden ende af samfundets regnbue: Erhvervslivet.

”Papirvældet har taget overhånd,” siger han. ”Der er alt for mange kolonner og rubrikker, der skal fyldes ud hver eneste dag. Både i den offentlige og private sektor. Millioner af timer og kroner går tabt til ingen verdens nytte.”

’Djøfficering’, kalder både han og Aminali dette altædende uhyre.

”For få af de unge kan noget med hænderne,” siger Salling. ”De bliver vejledt forkert!”

Jens Salling (th) og Ali Aminali er enige om, at Europas ydre grænser skal lukkes for illegal indvandring.